Pedersen, Thorup, Busborg
Things We Do For Love
Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
Så sandt som det er sagt, og præcis baggrunden for at medlemmerne af denne trio var NØDT til at samles!
Things We Do For Love er en fantastisk blanding af maximal rutine, forskellige vidtspændende karriereforløb med 3 unikke musik-personligheder, der hver især excellerer på hver sin måde med det vokale og hver sanger m. sangskrivning som speciale. Sangene akkompagneres af guitar, piano og percussion – og hvis det ikke VAR så overrendt, burde denne trio faktisk have heddet: De tre tenorer.
TWDFL spiller og synger melodiske rock-sange – oftest med vokalharmonier som gennemgående særkende. Repertoiret består hovedsageligt af trioens helt nyskrevne sange, plus egne kompositioner fra sangernes egne solist-karrierer - MEN fordi alle tre har savnet det bedste af den tidløse pop/rockmusik i de seneste 4 årtier, udgør også covers af udvalgte klassikere i trioens egne arrangementer en del af set-listen.
Peter Busborg startede i Funk Big Bandet Blast – og har skrevet sange til mange, lige fra Sanne Salomonsen og Erann DD til Birthe Kjær og Peter Vesth,
Jørgen Thorup har rejst sammen med Shubidua og Hardinger Band-. Han har markeret sig som en af landets allerbedste pop-rocksangere.
Ivan Pedersen er trioens Grand Old Man, og er tilbage på det slagtøj, han trakterede tilbage i 1966 i sin Aalborggruppe McKinleys. Han har boltret sig i Laban, hos Poul Krebs, i Moonjam, i Backseat – og i de sidste 20 år med sin egen trio.