- the sound of Nashville
OBS Arrangeres i samarbejde med musikforeningen.com. Der tillægges gebyr på billetten - billetter kan kun købes på nettet.
Det bliver en intens og nærværende koncertoplevelse, hvor publikum kommer helt tæt på sangene, historierne og menneskene bag musikken. Fem af de absolut stærkeste songwritere fra Nashville deler scenen – kun bevæbnet med stemmer, guitarer og sange fra øverste hylde.
Aftenens Round består af:
Jason Nix
Jason Nix er født i Nashville og opvokset i det sydlige Mississippi med en musikalsk arv, der spænder fra bluegrass og Motown til klassisk rock. Kombinationen har formet en helt unik lyd, hvor stærke melodier og ærlige tekster går hånd i hånd.
Han er en prisvindende og eftertragtet sangskriver, med sange på Grammy-nominerede albums for kunstnere som Keb’ Mo’, Vince Gill, Darius Rucker og Lainey Wilson – herunder ACM’s Song of the Year Things A Man Oughta Know samt Billboards Top 25-hit Hang Tight Honey i 2024. Han har desuden turneret med navne som Luke Combs, Aaron Lewis, Muscadine Bloodline og Whiskey Myers.
Matt Rogers
Matt Rogers er fra Nashville, og er både en fantastisk sanger og sangskriver, der elegant forener klassiske countryrødder med moderne historiefortælling. Med mere end 6 millioner streams og over 25.000 månedlige lyttere rammer hans musik et bredt publikum på tværs af generationer.Matt er en erfaren liveartist med mere end ti år på landevejen og hundredvis af koncerter i både USA og internationalt. Han har været support for store navne som Chris Stapleton, Brothers Osborne og Cole Swindell.
Brad Stuart
Brad Stuart leverer countrymusik i særklasse med dybe rødder i genren. Han har optrådt i alle tænkelige sammenhænge – fra Nashvilles fortove og studieindspilninger til internationale turnéer. Med sin karakteristiske stemme og guitarstil skaber Brad en lyd, der er både tidløs og moderne. Hans tekster kredser om tro, livets op- og nedture samt stærke fortællinger om prøvelser og triumfer. Uanset scenens størrelse er hans nærvær og evne til at fange publikum ubestridelig.
Brian Allison
Brian Allison er en Nashville-baseret Americana-singer/songwriter og en sand historiefortæller. Inspireret af kunstnere som The Beatles, The Allman Brothers, The Eagles og Brandi Carlile, tilfører han sin musik dybde, sjæl og amerikansk arv.Hans debutalbum Back In the Middle udkom i 2015, efterfulgt af EP’en Waiting On You (2017) og For Now (2018). I 2021 blev Nashville centrum for hans videre musikalske rejse. Brian Allisons musik er inderlig, ærlig og skabt til intime ramme.
Addison Johnson
Den Nashville-baserede kunstner Addison Johnson er sanger, sangskriver og performer, oprindeligt fra North Carolina, hvis melodier og tekster har betaget publikum verden over. En ægte historiefortæller i hjertet forener Addisons sangskrivning personlige oplevelser med studiet og observationen af de mennesker og steder, der afspejler den daglige menneskelige tilværelse.
Addison Johnson er ’The Real Deal’ – det bliver nok ikke meget mere country end det.
En aften for ægte musikelskere
Songwriters Night er ikke bare en koncert – det er en oplevelse, hvor sangene fortælles, før de synges, og hvor publikum inviteres helt ind i musikkens maskinrum.
En Writers Round er en gruppe sangskrivere/sangere, der er på scenen på samme tid og skiftevis fortæller om og spille nogle af de sange, de har skrevet. De fleste gange spilles der på skift, men det kan også ske, at de andre i en Writers Round spiller med eller synger med på andres sange.
Som publikum kommer du helt tæt på både sangskriveren og sangen i en Writers Round. Det er sangen og teksten, der er i fokus, og det plejer at være en meget nærværende og intim oplevelse.
OBS! Sæderne 16+18 og 17x19 på række 10 er forbeholdt kørestolsbrugere m. ledsager. Kontakt Musikforeningen på e-mail: kontakt@musikforeningen.com(åbner i en ny fane) for at købe billet til disse pladser.