Nytårskoncert med Gigi, Rask og Taube

Spring ud af det gamle år med en hyggelig eftermiddagskoncert nytårsaftensdag.

På opfordring arrangerer vi denne koncert med glad country-musik, leveret af de to gamle Glostrup-løver og Gigi. Kom og rock med, når de giver den gas på den lille scene i biograns foyer.

Gigi på vokal, Søren Rask på leadguitar og keyboard, og Ulf Taube på rytmeguitar og mundharpe.

De har altid klassikere på repertoiret som ”Sing Me an Old Fashioned Song”. Der er gode, gamle Johnny Cash-numre og mange andre kendte countrynumre, man kan synge med på.

Gitte og Ulf har kendt hinanden i 30 år, hvor de mødtes i Glostrup Lokalradio. Senere kom Søren Rask til. De spiller meget i Glostrup og omegn – og hvert år turnerer de også på Bornholm, hvor de har et stort, trofast publikum.

Inkluderet i billetprisen er et glas bobler og lidt kransekage. Det er vel nytår!

© 2024 Glostrup Kulturhus - Siden er lavet af Codepoint Aps