Skip to content

Holtsø & Wittrock

Holtsø & Wittrock
12. Mar 2027 kl. 20:00
100 KR.

Jes Holtsø & Morten Wittrock - Det er originalmusik og stilen er blues, rock og soul

Med en smittende musikalsk kærlighed, entusiasme og en gnist, der rækker ud over scenekanten, er han godt hjulpet på vej af Morten Wittrock, som med en unik kreativitet og udadvendthed forstår at give selv den mest erfarne lytter nyt stof til øregangen. Sammen står Jes Holtsø og kapelmester Morten Wittrock for en inspirerende, nærværende og medrivende musikalitet, som leder tankerne hen på det bedste indenfor blues, rock og soul, som får enhver til at glemme både tid og rum.

Det er en konstellation, der skal opleves – og det er musik, du kan mærke.

Jes Holtsø: Har for længst skrevet sig ind i de danske filmhjerter. Med langt hår, midterskilning og kuglerunde briller stod han i rollen som Børge altid klar, når Olsen Bandens spidsfindige planer krævede en ekstra hånd. På samme vis, som han få år senere lagde ansigt til flyttemand Olsens søn William i Huset på Christianshavn. Nu er han tilbage. Charmen er ikke blevet mindre med årene, og med et glimt i øjet og hjertet på rette sted er han klar til at levere et solidt repertoire af blues, rock og soul. Og har flere gange været nomineret til en Danish Music Awards. I 2012 blev han kåret til Årets Danske blues navn.

Morten Wittrock: Er i Danmark kendt for sin unikke måde at spille Honky-Tonk Piano på. Han har i en årrække indspillet og produceret et utal af cd’er i Danmark og USA. Morten Wittrock modtog i 2014 amerikanske Old Time Country Music Hall of Fame’s Award: Årets Rockabilly Album i USA. Morten Wittrock skrev musikken og var producer på sangen Big Easy, som FOX brugte til tv-serien Lethal Weapon, Dødbringende Våben. I 2024 arbejdede Wittrock med Kimmie Rhodes i forbindelse med hendes solo-album, hvor bl. a. Willie Nelson medvirker.

Jes Holtsø og Morten Wittrock mødte hinanden, da Morten af Danmarks Radio fik til opgave at akkompagnere Jes under DR’s Talent 2009. Her gik Jes hele vejen til finalen. De 2 har arbejdet sammen siden og har flere gange været nomineret til en Danish Music Awards. De to udgav deres seneste album Blink Of An Eye i 2022. Hvor bl.a. Bob Dylans og Delbert McClintons guitarist og kapelmester medvirker. Pt. arbejder de to på at færdiggøre deres næste album “GRÅT ER GODT” Der forventes udgivet efteråret 2026

Gå tilbage til programmet og se alle kommende koncerter i Glostrup Kulturhus.

Se hele programmet

Spillested

Glostrup Bios foyer er et af de spillesteder, hvor Glostrup Kulturhus arrangerer live musik.

Se koncerter på Glostrup Bios foyer

Koncerter i Glostrup

Leder du efter live musik lokalt? Programmet samler kommende arrangementer på tværs af spillesteder.

Se kommende koncerter i Glostrup

Flere koncerter på Glostrup Bios foyer

Se spillested

Media